Det er en stor fornøjelse igen at melde ud, at der er indkøbt teaterforestillinger til alle børn i Randers Kommune, fra dagpleje/vuggestue til og med 10. klassetrin samt gymnasierne. Forestillingerne til folkeskoler og dagtilbud er indkøbt under En Til Alle ordningen, der er et samarbejde med Randers Kommune og er gratis for alle børn og unge.
På Randers Teater glæder vi os altid til at de ca. 15.000 børn og unge hen over et år besøger os og ser en professionel teaterforestilling.

Folkeskoler
I sæson 2020-2021 er der booket på forhånd til alle skoleklasser. Skolesekretæren får i slutningen af nærværende skoleår tilsendt dato og spilletidspunkt for alle skolens klasser, som formidler disse videre til klasselærerne. Det eneste, du som klasselærer skal gøre, er at bekræfte din klasses dato for teateroplevelsen til jette@rt.dk, så vi ved, I er blevet informeret om dato og ønsker at bruge dette tilbud om en gratis teateroplevelse.
OBS: Be-/afkræftelsen (klasse, kontaktlærer og skole) sendes til Randers Teater senest 1. september 2020.

På vores skoleportal kan man læse mere om de forestillinger, som de enkelte skal se.

Daginstitutioner
Find forestillingen, der er til jeres målgruppe, på vores skoleportal, og vælg en ledig dato og spilletid. I skal i forbindelse med bookningen oprette jer i vores billetsystem med institutionens navn, kontaktperson, telefonnummer og mail. Når I har booket billetter på den dato, I ønsker, vil I modtage en bekræftelsesmail. Har I spørgsmål eller problemer med at logge på, så kontakt teatret.

Dagplejen
Tilmelding koordineres via dagplejen i Randers Kommune. Hver enkelt dagplejer får direkte besked om spillested og tidspunkt via dagplejen som tidligere år.

GÅ TIL SKOLEPORTAL
Undervisningsmaterialer:

Tigerspor
Forræder (på vej)
Dronning af Disen (kommer start juni)
Don Quixote (kommer til november)
Muren
Drømmen om Amerika

Private skoler og institutioner
I er meget velkomne til at købe billetter til forestillinger, der indgår i ETA-ordningen. Ved reservation og køb af billetter skal I blot kontakte teatret. Pris pr. billet: 40 kr.

Privatpersoner er velkomne til at købe billetter til ETA-forestillingerne. Ved bestilling kontakt venligst teatret.

Kontakt
Administrator Jette Borup på 87101900 / jette@rt.dk