En velhavende pige, der hedder Marianne (men kun vil kaldes Anne), og en knap så velhavende mand, der hedder Steen Stankelben (men kun vil kaldes Steen), bliver ført sammen af skæbnen. Disse to meget forskellige personer har mere tilfælles end man umiddelbart skulle tro. Blandt andet er de begge temmelig usynlige for deres omverden, og det passer den ene bedre end den anden.

En fortælling om at stå op for sig selv, at stå ved den man er og kræve sin ret til at blive set og hørt. En fortælling om venskab, kærlighed og sorg.

Medvirkende: Lisbeth Knopper, Erik Viinberg
Instruktør: Kurt Bremerstent
Dramatiker: Brian Wind-Hansen
Scenograf: Sus Haugland
Komponist: Jacob Venndt
Kostumier: Anna Juul Holm
Lysdesigner: Mia Jandje Willett
Lyddesigner: Bjarke Refslund Jensen
Bygger: Folkes Garage
Dramaturg: Tine Eibye
Produktionsleder: Karin Ravn Misser
Plakat og foto Martin Gundesen

Forestillingen er en del af En Til Alle ordningen i sæson 21-22 og skal ses af 4. klasser.

Spilletider:

6. – 10. dec kl. 9 + 11

OBS: Spillested Randers Teater (flyttet fra Underværket)

De enkelte datoer bookes centralt, og skolerne vil efterfølgende få besked om, hvornår de skal i teatret.

Forestilling er åben for almindeligt publikum. Kontakt teatret på post@rt.dk for billetter.