I sæson 2022-2023 skal 9. og 10. klasserne se “Don Quixote” fra Nørregaard Teater.
Der er ikke noget undervisningsmateriale til forestillingen, men nedenfor er der mulighed for at downloade manuskriptet, så man kan arbejde med teksten i undervisningen.
Hent manuskriptet til Don Quixote
Om forestillingen:
Miguel de Cervantes udødelige romanklassiker fra 1605 om den bedrøvelige ridder DON QUIXOTE er, sammen med senere teatralske fortolkninger, grundlaget for denne nyopsætning. Don Quixote vil være ridder og have sin prinsesse Dulcinea, og Sancho Panza, hans fornuftige væbner, vil have sin ø. Sammen kæmper de mod vindmøller og skygger; de kæmper om retten til at være riddere i deres egen tilværelse. Det er et drama, hvor drabelige slag mod indre dæmoner udkæmpes mellem Fantasten og Den fornuftige.
DON QUIXOTE danner en kontrast til det ombejlede “normale”, og der kæmpes en kamp for at finde balancen mellem de to ekstremer, så der på den trygge ø af normalitet også kan blive plads til fantasten.
En forestilling om håb og drømme, om at være vild og afvigende, om galskab og vanvid, og om kærlighed, kamp, nederlag og mod.
Varighed 70 minutter
Medvirkende
Bo Larsen, Claus Andersen
Manuskript
frit efter Herweg de Weerdt og Jur van der Lecq
Oversættelse
Simon Vagn Jensen
Iscenesættelse
Bo Larsen & holdet
Scenograf
Carsten Wittrock
Kostumier
Birgitte Nisbeth
Komponist
Ole Højer Hansen
Lysdesigner
Jesper Thestrup
Fotografi og collage
Bobby Mandrup
Forestillingen er en del af En Til Alle ordningen i sæson 22-23 og skal ses af 9. og 10. klasser.
De enkelte datoer bookes centralt, og skolerne vil efterfølgende få besked om, hvornår de enkelte klasser skal i teatret.
Spiller på Randers Teater
Spilletider: 23. – 31. jan 2023 (hverdage)
Forestillingen er åben for almindeligt publikum. Kontakt teatret på post@rt.dk for billetter.