I sæson 2023-2024 skal 3. klasserne se “Dronning af disen” af Randers Teater.
Spilletider: 24. aug – 1. sep 2023 – kl. 9 og 11
Varighed: 50 minutter
Spillested: Randers Teater
Om forestillingen:
Annie har hverken sine forældres opmærksomhed, sine søstres skønhed eller sine brødres muligheder. Til gengæld har hun sin stolthed, en ukuelig vilje og et hjerte, der trommer som torden.
”Dronning af disen” er et eventyr om at stå ved sin sande natur. Den sandfærdige beretning om en af verdenshistoriens mest undertippede vovehalse, den 63-årige skolefrøken Annie Edson Taylor, der i 1901 sejlede ned af Niagara Vandfaldet i en tønde.
En poetisk komedie om at jagte regnbuen og finde sin skat.
Booking af forestilling:
Forestillinger til folkeskoler bookes centralt, og skolerne vil efterfølgende få besked om, hvornår de enkelte klasser skal i teatret.
Forestillingen er åben for almindeligt publikum. Kontakt teatret på post@rt.dk eller ring til 87 10 19 00 for billetter.
Medvirkende: Lisbeth Knopper, Erik Viinberg
Komponist: Jacob Venndt
Dramatiker, forfatter: Anna Panduro
Instruktør: Solveig Weinkouff
Scenograf: Gitte Baastrup
Lysdesigner: Anders Kjems
Lyddesigner: Gregers Kjar