I sæson 2022-2023 skal 1. klasserne se forestillingen “Fru Pigalopp” af Randers Teater. Forestillingen er baseret på bøgerne af Bjørn Rønningen, dramatiseret af Brian Wind-Hansen.

Om forestillingen

Et sted i landet ligger en lille by. Den ligner de fleste andre småbyer, men på den højeste bakke bor Fru Pigalopp alene i Tusinddørshuset. Der er godt nok kun tretten døre, og helt alene er hun ikke, for i huset bor også Hr. Larsen, som kan spille på en masse musikinstrumenter, men aldrig siger et ord.

Pigen Luna skal holde en uges sommerferie hos Fru Pigalopp. Det er hun slet ikke sikker på, er en god ide. Men en dag finder de en lille forladt krageunge, der har brug for hjælp, og så må de to finde ud af at samarbejde. Som dagene går, finder Luna ud af, at Fru Pigalopp er en temmelig usædvanlig dame, der både kan fange fisk med syltetøjsmadder og tale fuglenes sprog.

”Fru Pigalopp” er en musikalsk og hjertevarm fortælling om at få nye venner og om at være der for hinanden. Og lidt om regnorme.

Varighed 45 minutter

Produceret efter aftale med: Teaterforlaget Songbird AS / www.songbirdteater.com

Medvirkende: Lisbeth Knopper
Komponist og musiker: Jacob Venndt
Instruktør: Solveig Weinkouff
Dramatiker: Brian Wind-Hansen
Scenograf: Filippa Berglund
Dukkemager: Katrine Karlsen
Illustration: Vivan Zahl Olsen

Forestillingen er en del af En Til Alle ordningen i sæson 22-23 og skal ses af 1. klasser.

De enkelte datoer bookes centralt, og skolerne vil efterfølgende få besked om, hvornår de enkelte klasser skal i teatret.

Spiller på Kulturhuset Underværket, Stemannsgade 9C, 8900 Randers C

Spilletider:

12. okt – 28. nov 2022 (hverdage)

Forestillingen er åben for almindeligt publikum. Kontakt teatret på post@rt.dk for billetter.