I sæson 2023-2024 skal 1. og 2. klasserne se “Gnisten og pakkefabrikken” af Randers Teater.
Spilletider: 4. – 14. dec 2023 – kl 9 og 11
Varighed: 55 minutter
Spillested: Randers Teater
Om forestillingen:
På den gamle fabrik tænker man ikke ud af boksen. Her udfører alle bare deres arbejde. Dag ud og dag ind. Og selvom julen nærmer sig, er alt, som det altid har været: kedeligt! Men så flytter Gnisten ind.
Måske er Gnisten en nisse. Måske er det en trold. I hvert fald har det lille væsen en ganske særlig evne til at gøre drømme til virkelighed, og den får alle til at spørge sig selv, hvorfor de egentlig laver det, de laver. Nu bliver der vendt op og ned på det hele. Og inden nogen kan nå at stave til jul, har Gnisten forvandlet den gamle grå fabrik til en vidunderlig farvestrålende Pakkefabrik.
I et klovnet og kærligt univers fyldt med skøre og skønne eksistenser kan publikum i alle aldre grine, gyse og nynne med på forestillingens herlige sange. I årets store juleforestilling sørger fire skuespillere, en musiker og en dukkefører for, at ingen forlader teatret uden at have fundet Gnisten.
“…en morsom historie fuld af finurlige påfund, som vil kunne give både børn og voksne en hyggelig oplevelse i julemåneden.”
Iscene.dk
Medvirkende: Lisbeth Knopper
Anne Laybourn, Allan Helge Jensen, Matias Hedegård Andersen
Dukkefører: Kristine Søndergaard Pedersen
Dramatiker og instruktør: Gunvor Reynberg
Komponist og musiker: David Hildebrandt
Scenograf og dukkemager: Niels Secher
Koreograf: Peter Friis
Vocal coach: Maria Skuladottir
Überchef: Lars Rødbroe
Lysdesigner: Kjems Lys
Lyddesigner: Chris Nielsen
Kostumier: Anna Juul Holm
Syerske: Hanna Haxholm
Bygger: Folkes Garage v/Jesper Folke
Bygger: Frederik Eberhardt,
Lars Rødbroe, Ove Borg
Scenemester og bygger: Kurt Bremerstent
Tekniker: Bjarke Jensen
Produktionsleder: Karin Ravn Misser
Grafisk designer og rekvisitør:
Palle Bach Petersen
Pr og foto: Martin Gundesen
Plakatkunstner: Oliver Streich
Booking af forestilling:
Forestillinger til folkeskoler bookes centralt, og skolerne vil efterfølgende få besked om, hvornår de enkelte klasser skal i teatret.
Forestillingen er åben for almindeligt publikum. Kontakt teatret på post@rt.dk eller ring til 87 10 19 00 for billetter.