I sæson 2021-2022 skal børnehaver se vores egen helt nye juleforestilling “Julemusen”.

Julen nærmer sig, og Nanni hygger sig i sin dejlige lænestol. Der er te på kanden og gang i strikketøjet. Alt ånder fred og ro.

Pludselig får Nanni besøg af sin lille ven, musen. Den vil have en historie, og det skal være nu. Men det skal være en helt særlig historie. Nemlig historien om den juleaften, hvor den lille travle postmus skulle bringe pakker ud til alle sine venner i skoven. Den juleaften hvor julen var lige ved at blive aflyst.

Sammen tager Nanni og musen publikum med tilbage til en helt særlig juleaften i skoven. En dejlig juleforestilling om, at når gode venner hjælper hinanden, skal det nok blive jul.

Varighed 35 minutter

Medvirkende: Nanni Lorenzen
Instruktør: Kurt Bremerstent
Dramatiker: Trine Wisbech
Scenograf: Niels Secher
Komponist: Jacob Venndt

Forestillingen er en del af En Til Alle ordningen i sæson 22-23 og skal ses af børnehaver. Kontakt teatret på 87 10 19 00 for at booke billetter.

Spiller på Kulturhuset Underværket, Stemannsgade 9C, 8900 Randers C

Spilletider:

7. nov – 16. dec 2022 (hverdage)

Forestillingen er åben for almindeligt publikum. Kontakt teatret på post@rt.dk for billetter.