I sæson 2023-2024 skal 9. og 10. klasser se “Ludo” af Nørregaards Teater, Teater O & Holstebro Teater.

Spilletider: 24. okt – 27. okt 2023 – kl. 9 og 11
Varighed: 70 minutter

Spillested: Randers Teater

HENT UDDRAG AF MANUSKRIPTET

Om forestillingen:

LUDO er historien om 17-årige Alex aka Ludo. Alex oplever første gang spilautomaternes magi i den lille, lokale spillehal ’7-9-13’. Han bliver hurtigt bidt af gambling; både på spilleautomater, sports-betting, poker, Blackjack og kasinospil. Trods sin unge alder er Alex en hyppig gæst i den dunkle spillehal og i ulovlige pokerklubber – og hurtigt bliver han god til gamet.

Den mere garvede spiller Ace får øjnene op for hans talenter og giver ham navnet ‘LUDO’. Alex mister efterhånden fuldstændig kontrollen med sit liv.

I dag er der uendelige muligheder for at gamble. Vi udsættes massivt for spiludbydernes reklamer, og fristelserne står i kø: Hvis du slår “banken” eller spiller bare én runde mere, så vinder du nok den helt store gevinst, og måske scorer du de hurtige penge og bliver rig og kan leve i sus og dus.

Forestillingen ‘LUDO’ sætter spot på, hvad det vil sige at være afhængig. Hvordan handler man, når man er på jagt efter suset, adrenalinen, den næste store chance, det næste fix?

Medvirkende: Rasmus Reiersen, Anders Valentinus Dam
Idé, manuskript & producent: Anders Valentinus Dam
Instruktør: Victor Marcussen
Scenograf: Carsten Wittrock
Lysdesigner: Jesper Thestrup
Lyddesigner: Johannes Eberl Smed
Instruktions- & manuskriptassistent: Tine Grauengaard
Masker: Steffen Brandt
Teknik & Byg: Jesper Thestrup, Asbjørn Andersen, Jesper Holm, Birgitte Nisbeth

Booking af forestilling:

Forestillinger til folkeskoler bookes centralt, og skolerne vil efterfølgende få besked om, hvornår de enkelte klasser skal i teatret.

Forestillingen er åben for almindeligt publikum. Kontakt teatret på post@rt.dk eller ring til 87 10 19 00 for billetter.