En eventyrlig fortælling om en dansk udvandrers utrolige skæbne.
En mand prøver at få brikkerne i sin familiehistorie til at falde på plads. Hvem var hans oldefar? Hvorfor talte familien aldrig om ham? Og hvad skete der egentlig med ham, da han forsvandt i Argentina?
Tango er historien om en mand, der, da han rydder op på sin farmors loft, finder frem til familiens dybeste hemmelighed og her forstår hvorfor man aldrig danser i hans familie. Det er historien om at vælge sig selv og følge sin passion. En musikalsk fortælling om at turde være sig selv, fortalt af en argentinsk tangoguitarist og en dansk skuespiller, om en oldefar som man nok kan lære noget af. Hvis man tør!
Forestillingen blev nomineret til Årets Reumert 2019 i kategorien årets Børne- og ungdomsforestilling.
Varighed: 55 minutter
Produceret i samarbejde mellem Teater O, Black Box Theatre og Nørregaards Teater.
Medvirkende: Alejandro Sancho og Lars Dammark
Idé og manuskript: Lars Dammark
Instruktør: Asta Kamma August
Scenograf: Carsten Wittrock
Dramaturg: Anne Majgaard Basse
Musik: Alejandro Sancho
Lysdesign: Mik Manley Andersson
Video og billeder: Ole Højer Hansen
Bygger: Ole Funch
Kostumer: Birgitte Nisbeth
Forestillingen er en del af En Til Alle ordningen i sæson 21-22 og skal ses af 5. klasser.
OBS: Spillested Randers Teater (flyttet fra Arena Randers)
Spilletider:
8. – 14. okt kl. 9 og kl. 11
(hverdage)
De enkelte datoer bookes centralt, og skolerne vil efterfølgende få besked om, hvornår de enkelte klasser skal i teatret.
Forestilling er åben for almindeligt publikum. Kontakt teatret på post@rt.dk for billetter.