Always happy airlines
Stewardesserne i det engang så hæderkronede Always Happy Airlines er ved at gøre klar til takeoff, da kontroltårnet melder om forsinkelser.
Hvad foretager man sig så i et fly, fyldt med forventningsfulde passagerer, overarbejde i benene, overenskomster, der ikke overholdes, transfers, der ikke kan nås, og hemmeligheder i bagagen?
De Damer tager publikum med på en helt anden flyvetur end den, de tror, de har booket billet til. Så spænd sikkerhedsbæltet og nyd en musikalsk, humoristisk og vedkommende forestilling med noget på hjerte.
”ALWAYS HAPPY AIRLINES” er stormfulde højder – med hot lips og de høje hæle solidt plantet i jorden.
Medvirkende: Jette Sophie Sievertsen, Ann Hjort, Tine Gotthelf, Nina Marie Birk, Margit Watt-Boolsen
Musiker: Raivis Zandovskis
Instruktør: Vibeke Wrede
Dramatiker: Jette Sophie Sievertsen
Musikalsk arrangør: Raivis Zandovskis
Scenograf/kostumer: De Damer
Lys, lyd, afvikling: Brian Nielsen, TekTeam
Scenografkonsulent: Gøje Rostrup