Fridas Store rejse
En morgen, da Frida vågner og kommer ud af frakken, som hun bor i, modtager hun på mystisk vis et brev. Brevet er fra hendes bedste ven Carlos, som for længe siden flyttede til et fremmed land på den anden side af jorden. Han inviterer hende på besøg.
Frida pakker straks sin høne, sin kat og sin helt specielle kuffert og tager af sted. Det skal dog vise sig, at rejsen bliver mere udfordrende, vanskelig og spækket med overraskelser end forventet – men også meget mere magisk.
Fridas store rejse er en finurlig håndlavet fortælling om venskabets kraft, formidlet via det ordløse, farverige billedunivers, der kendetegner Paolo Nani Teaters forestillinger.
Medvirkende: Clara Luna M. Nani
Koncept: Clara Luna M. Nani, Frede Gulbrandsen, Paolo Nani
Instruktør: Frede Gulbrandsen, Paolo Nani
Lysdesigner og scenografisk konsulent: Per Aagaard
Kostumer: Ane Katrine Kjær & Tania Bovin
Lyddesigner: Jonas Krogh
Komponist: Oliver Nani