• Kategori
  • Varighed
    60 minutter
  • Sal
    Energi Sal
  • Aldersgrænse
    Fra 5 år
  • Producent
    Randers Teater
  • Billetpris
    75 kr.
Køb billet Køb buffet

Gnisten og pakkefabrikken

På den gamle fabrik tænker man ikke ud af boksen. Her udfører alle bare deres arbejde. Dag ud og dag ind. Og selvom julen nærmer sig, er alt, som det altid har været: kedeligt! Men så flytter Gnisten ind.

Måske er Gnisten en nisse. Måske er det en trold. I hvert fald har det lille væsen en ganske særlig evne til at gøre drømme til virkelighed, og den får alle til at spørge sig selv, hvorfor de egentlig laver det, de laver. Nu bliver der vendt op og ned på det hele. Og inden nogen kan nå at stave til jul, har Gnisten forvandlet den gamle grå fabrik til en vidunderlig farvestrålende Pakkefabrik.

I et klovnet og kærligt univers fyldt med skøre og skønne eksistenser kan publikum i alle aldre grine, gyse og nynne med på forestillingens herlige sange. I årets store juleforestilling sørger fire skuespillere, en musiker og en dukkefører for, at ingen forlader teatret uden at have fundet Gnisten.

Medvirkende: Lisbeth Knopper, Anne Laybourn, Allan Helge Jensen, Matias Hedegård Andersen
Instruktør og dramatiker: Gunvor Reynberg
Scenograf: Niels Secher
Komponist og musiker: David Hildebrandt
Lyddesigner: Chris Nielsen
Skrædder: Marianne Meyer