• Kategori
  • Varighed
    130 minutter med pause
  • Sal
    Energi Salen
  • Aldersgrænse
    Fra 15 år
  • Producent
    Figaros og Den Ny Opera
  • Billetpriser
    90 - 170 kr.
Køb billet Tilkøb

Gøngehøvdingen

Figaros har 20-års jubilæum i foråret 2024. Det fejres med forestillingen ”Gøngehøvdingen” usædvanlig frit efter Carit Etlar.

Carit Etlars kendte roman skildrer begivenhederne i 1657-1658, da Svend Poulsen Gønge forsvarer Sjælland mod de svenske styrker og deres tyske lejesoldater.

Svend Poulsen Gønge og hans tro ven og svoger Ib får til opgave at hente 50.000 rigsdaler i Vordingborg Kirke og bringe dem til København. Men at komme forbi de svenske linjer er svært, og det bliver bestemt ikke bedre, da den tyske kaptajn Mannheimer og hans ledsager, heksen Kulsoen, jagter dem på livet for at få fingre i de mange penge.

Udsat for Figaros vridemaskine kan handlingen godt sine steder tage en lidt anden drejning.

Figaros og Den Ny Operas opdaterede udgave af ”Gøngehøvdingen” tilsættes kendte hits fra opera, operette og musical og krydres med masser af komik.

MULIGHED FOR SPISNING
OBS: Hvis en dato i forbindelse med tilkøb af spisning er rød, betyder det, at der er udsolgt af spisning til den pågældende forestilling.

Af og med: Lisbeth Kjærulff, Hans Dueholm, Kristian Jensen og Allan Dahl Hansen

Dramatiker: Kjærulff, Dueholm og Jensen usædvanligt frit efter Carit Etlar

Kostumedesigner: Nathalie Meldgaard

Scenograf: Hans Dueholm