• Kategori
  • Varighed
    110 minutter med pause
  • Sal
    Østre Kapel
  • Aldersgrænse
    Fra 15 år
  • Producent
    Teatergrad og Randers Teater
  • Billetpriser
    80 - 160 kr.
Køb billet Tilkøb

Når mørket falder på

Med afsæt i virkelige mordgåder dykker true crime-forestillingen ”Når mørket falder på” ned i nogle af Danmarks grummeste forbrydelser. Men i stedet for at fokusere på de makabre detaljer, er omdrejningspunktet nogle af de mange forskellige mekanismer, der går forud for forbrydelsen. Hvordan endte det så galt, og kunne det mon have være undgået?

Forestillingen tager skridtet videre fra den klassiske fascination af gerningsmanden, og gennem forskellige synsvinkler på de samme forbrydelser, oplever vi, hvad det betyder, når mørket falder på i det menneskelige sind. Både for ofret og gerningsmanden, men også for de mange andre, der på den ene eller anden måde får deres egen livstråd spundet ind i fortællingen om en forbrydelse.

Som en ekstra dimension er forestillingen rykket fra teatersalen og ud i virkeligheden – der hvor forbrydelserne finder sted. Hvor man kan mærke mørket krybe helt ind under huden. Måske helt ind i sindets fjerneste afkroge.

OBS: Spiller i Østre Kapel i Randers.

”Når mørket falder på” er produceret i samarbejde med Teatergrad. Den spiller i København i henholdsvis Hans Egedes Kirke og på Politimuseet 14. – 18. nov + 28. nov – 1. dec

Medvirkende: Julie Riis Christiansen, Daniel Bevensee
Dramatiker: Julie Petrine Glargaard
Instruktør: Pelle Nordhøj Kann
Komponist: Marie Louise von Bülow
Scenograf: Nikolaj Trap
Dramaturg: Tine Eibye, Christine Worre Kann
Karin Ravn Misser: Produktionsleder