• Kategori
  • Varighed
    90 minutter
  • Sal
    Energisal
  • Aldersgrænse
    Fra 15 år
  • Producent
    Limfjordsteatret
  • Billetpriser
    80 - 160 kr.
Køb billet Tilkøb

Noget om antihelte

En musikalsk forestilling om mænd – for både mænd og kvinder

Den patriarkalske fest er forbi, og tømmermændene overvældende. Væk er de gamle forbilleder, man kunne spejle sig i – og hvad er man så? Hvad er den perfekte mand anno 2021? Hvad er maskulinitet? Kan man være en god, lyttende og sjov kammerat – og samtidig forføreren, erobreren og elskeren? Kan man være både far, ven, autoritet og supermand?

Tre mænd midt i livet med arbejde, parforhold, børn, skilsmisse og delebørn vil være verdens nye helte. De vil turde gå ad mørke stier og se dæmonerne i øjnene. Vil kunne klare kæresten, teenagesønnen, ex-konen og fodboldgutterne på samme tid. Være mænd nok til det hele og mere til. De personlige fortællinger vokser frem af virkelighedens mandeverden og publikum tages med på en både smertelig ærlig, morsom, musikalsk og eftertænksom rejse.

Medvirkende: Jens Andersen, Thomas Guldberg Madsen, Sune Skuldbøl Vraa
Instruktør: Moqi Simon Trolin
Scenograf/Lyddesigner: Kim Fast Jensen
Skrædder: Lene Bek Nielsen