• Kategori
  • Varighed
    90 minutter
  • Sal
    Energi Salen
  • Aldersgrænse
    Fra 15 år
  • Producent
    Kassandra Production
  • Billetpriser
    90 - 170 kr.
Køb billet Tilkøb

The Soul Catcher

”The soul catcher” er en forførende og dybt foruroligende forestilling om psykisk vold, manipulation og magt serveret som en hårdtslående blanding af performance, dans, spoken word og nykomponeret elektronisk musik.

Forestillingen kaster lys over de usynlige mekanismer, der foregår i voldelige relationer og zoomer ind på narcissistisk personlighedsforstyrrelse. I et kynisk manipuleret spil reduceres ofret til en følelsesmæssig boksebold. En forsyningskilde hvis eneste formål er at give næring til et umætteligt ego.

Hvad skal der til for at bryde mønstret og gøre sig fri af narcissistens kløer? ”The soul catcher” afslører rovdyret bag den tilsyneladende perfekte facade og langer samtidig ud efter de tendenser i samtiden, der avler dem. Vi bryder tavsheden og skaber debat om magt, empati og personligt ansvar. 
Hvor går din grænse?

⭐⭐⭐⭐⭐ 
”Bravo for mod og kunstnerisk pondus.”
Kulturnyt.dk  

⭐⭐⭐⭐⭐ 
”Som publikum er det som en tur i en rutsjebane. Kæmpemæssige oplevelses- og stemningsudsving.”
XQ28
Medvirkende: Lisbeth Sonne Andersen, Erik Pold, Johan Svensson
Instruktør og dramatiker: Annika B. Lewis 
Komponist: Sofus Forsberg 
Scenograf: Signe Krogh 
Lysdesigner: Morten Ladefoged 
Kostumedesigner: Systuen Svalegangen 
Dramaturg: Anne Hübertz Brekne 
Foto: Jens Peter Engedal