• Kategori
  • Varighed
    80 minutter
  • Sal
    Energisal
  • Aldersgrænse
    Fra 15 år
  • Producent
    Teatergrad
  • Billetpriser
    80 - 160 kr.
Køb billet Tilkøb

Tilbage til højskolen

Rundt på landets højskoler, til morgensamling, til temaaftener og til afslutningsfester, turnerer et band af tidligere højskoleelever. De bruger deres koncerter til at dykke ned i fortællinger fra højskoletiden, og de hyldes for deres evne til at skabe levende fællesskaber, hvor end de kommer.

I aften skal de spille på deres gamle højskole, og de har glædet sig til en aften med rendyrket nostalgi, musik, fællesskab og kærlighed, men man kan ikke sådan lige genopleve fortiden.

Meget er forandret siden dengang – både for vores tre hovedpersoner, for højskolebevægelsen og ikke mindst for samfundet.

Koncerten lader minder og følelser få frit spil i et sammensurium af drømme og visioner, der enten er opnået eller forfejlet. Gamle venskaber og fjendskaber, der dukker op på ny.

Forestillingen griber fat om ungdommens store tematikker, hvor musikken spiller en helt særlig rolle. Vi trækkes ind i de universer, der danner soundtracket for vores ungdom, med både gamle og nye højskoleklassikere som en hel central medspiller.

Der er mulighed for spisningen til forestillingen. Det foregår på bedste højskolemanér ved langborde i foyeren.

Medvirkende: Thomas Knuth-Winterfeldt, Marie Louise Von Bülow,
Christine Worre Kann
Instruktør: Rolf Hansen
Dramatiker: Julie Glargaard
Komponist/arrangør: Marie Louise Von Bülow
Scenograf: Nikolaj Trap
Lyddesigner: Eliza Bozek
Kreativ producent: Pelle Nordhøj Kann